Opdateret oktober 2026
Når en virksomhed bliver registreret for moms, er der tale om momsregistrering. Registreringen betyder, at virksomheden skal lægge moms på sit salg og indberette og betale momsen til Skattestyrelsen – men også, at den kan trække momsen på sine indkøb fra. De fleste virksomheder, der sælger varer eller ydelser, skal før eller siden momsregistreres.
Her kan du læse, hvornår du skal momsregistreres, hvad grænsen er, hvordan du gør, og hvad der sker bagefter.
Kort fortalt
Din virksomhed skal momsregistreres, når den sælger momspligtige varer og ydelser for mere end 50.000 kr. inden for et kalenderår. Grænsen gælder omsætningen uden moms, og det er kun det momspligtige salg, der tæller med. Salg af momsfritagne ydelser indgår ikke.
Beløbsgrænsen på 50.000 kr. gælder også i 2026. Siden 1. januar 2025 er grænsen opgjort pr. kalenderår, og reglerne er samlet i den såkaldte særordning for små virksomheder. Det betyder:
Kilde: Skattestyrelsens juridiske vejledning om særordningen for små virksomheder og Skatteministeriets satser og beløbsgrænser i momsloven, hvor grænsen også er 50.000 kr. i 2027.
Fordi momspligten gælder fra det salg, der bringer dig over 50.000 kr., bør du ikke vente, til grænsen er passeret. Kan du se, at du kommer over grænsen – f.eks. fordi du har fået en stor ordre – så momsregistrér virksomheden i god tid, så du kan lægge moms på fakturaen fra starten.
Eksempel: En grafisk designer har solgt for 44.000 kr. i år og sender nu en faktura på 10.000 kr. Salget bringer omsætningen op på 54.000 kr. og over grænsen. Derfor skal der lægges moms på den faktura, og designeren skal være momsregistreret, inden den sendes.
Kunstnere, der sælger deres egne kunstværker, har en højere grænse: 350.000 kr. i 2026 og 2027. Sælger du varer til private i andre EU-lande, gælder der også en fælles EU-grænse på 10.000 euro for fjernsalg. Læs mere under moms ved handel med andre EU-lande.
Sælger du for mindre end 50.000 kr. om året, er det frivilligt, om du vil momsregistrere din virksomhed. Det kan give god mening, hvis:
Eksempel: En it-konsulent, der kun sælger til virksomheder, regner med at fakturere 40.000 kr. det første år og køber computer og software for 20.000 kr. ekskl. moms. Med momsregistrering får konsulenten de 5.000 kr. i købsmoms tilbage, og kunderne mærker ikke momsen på fakturaen, fordi de selv kan trække den fra. Uden momsregistrering er de 5.000 kr. en udgift, konsulenten selv må bære.
Omvendt kan det være en ulempe, hvis dine kunder er private, fordi dine priser så bliver 25% højere, eller du selv må betale momsen af din pris. Husk også, at en momsregistrering forpligter dig til at indberette moms i hver periode, også når du ikke har haft salg.
Momsregistrering sker hos Erhvervsstyrelsen via virk.dk. Det er samme sted, du opretter virksomheden og får et CVR-nummer. Sådan gør du:
Når registreringen er gennemført, bliver oplysningerne sendt videre til Skattestyrelsen, og du kan se virksomhedens momsfrister og indberette moms i TastSelv Erhverv. Samme sted på virk.dk kan du også registrere virksomheden som arbejdsgiver eller for lønsumsafgift.
Det er gratis at momsregistrere en virksomhed. Du skal bare bruge MitID Erhverv for at logge på virk.dk. Den løbende udgift ligger i arbejdet med at føre momsregnskab og indberette moms, enten selv, med et regnskabsprogram eller med hjælp fra en bogholder.
Reglerne for, hvornår du skal momsregistreres, er de samme, uanset om du har en enkeltmandsvirksomhed, et I/S eller et ApS. Det er det momspligtige salg, der afgør det, ikke virksomhedsformen.
CVR-nummeret er virksomhedens identifikationsnummer i Det Centrale Virksomhedsregister. Alle virksomheder, der er registreret hos Erhvervsstyrelsen, har et CVR-nummer – også dem, der ikke er momsregistrerede. Et CVR-nummer i sig selv betyder altså ikke, at virksomheden opkræver moms.
Når en dansk virksomhed bliver momsregistreret, bruges CVR-nummeret også som momsnummer. Ved handel med andre EU-lande skriver du landekoden DK foran, f.eks. DK12345678. Det er dit EU-momsnummer (VAT-nummer), og det skal stå på fakturaer til virksomheder i andre EU-lande, så handlen kan ske uden dansk moms.
Når du er momsregistreret, skal du lægge 25% moms på dit momspligtige salg og opbevare bilag for både salg og køb. Momsen opgøres for en afregningsperiode, og inden fristen skal du lave en momsindberetning og betale momsen.
Længden af afregningsperioden afhænger af din omsætning:
| Momspligtig omsætning pr. år | Afregningsperiode |
|---|---|
| Under 5 mio. kr. | Halvår (hvis du har indberettet og betalt til tiden) |
| 5–50 mio. kr. | Kvartal |
| Over 50 mio. kr. | Måned |
Nystartede virksomheder starter som udgangspunkt med kvartalsvis afregning, også selv om omsætningen er lav. Du kan også selv vælge en kortere periode, hvis du f.eks. ofte har mere købsmoms end salgsmoms og vil have pengene hurtigere tilbage.
Skal du indberette moms? Næste frist
Se alle frister i momskalenderen · Sådan indberetter du moms
Indberetter du ikke til tiden, fastsætter Skattestyrelsen en foreløbig momsafgift, og du skal betale et gebyr for hver periode. Et regnskabsprogram kan holde styr på frister og beregne momsen for dig.
Har du solgt for mere end 50.000 kr. uden at være momsregistreret, skal du stadig betale moms af det momspligtige salg fra det tidspunkt, hvor grænsen blev overskredet. Skattestyrelsen kan kræve momsen efterbetalt, og der kan komme renter og i nogle tilfælde bøde oveni.
Problemet er, at du ikke har opkrævet momsen hos kunderne. Har du ikke lagt moms på fakturaen, bliver momsen typisk regnet ud af den pris, du har fået, så den går fra din egen indtjening. Opdager du, at du burde have været registreret, er det bedst at registrere virksomheden hurtigst muligt og kontakte Skattestyrelsen eller en revisor om den bagudrettede moms.
Stopper du den momspligtige aktivitet, eller lukker du virksomheden, skal du afmelde momsregistreringen. Det gør du også på virk.dk under Ændre virksomhed eller Luk virksomhed, hvor du angiver en ophørsdato. Bagefter skal du lave en sidste momsindberetning for perioden frem til ophøret.
Ved afmelding skal du være opmærksom på, om du tidligere har fået fradrag for moms på varelager eller driftsmidler, som du beholder. I nogle tilfælde skal der betales moms af dem ved ophøret, og for større investeringer kan der være regler om regulering af fradraget. Er du i tvivl, så tjek reglerne på skat.dk eller spørg din revisor.
Nogle brancher skal slet ikke momsregistreres, fordi deres ydelser er fritaget for moms efter momslovens § 13 – uanset hvor meget de omsætter for. Det gælder f.eks.:
Mange af disse virksomheder skal i stedet registreres for lønsumsafgift, når afgiftsgrundlaget overstiger 80.000 kr. inden for 12 måneder. Lønsumsafgift registreres også via virk.dk. Har du både momspligtigt og momsfrit salg, skal du momsregistreres for den momspligtige del, hvis den overstiger 50.000 kr.
De fleste andre virksomheder skal momsregistreres, når de kommer over grænsen. Det gælder bl.a., hvis du sælger, fremstiller, transporterer eller udlejer varer, bygger eller reparerer på fast ejendom, eller sælger ydelser som rådgivning, it, reklame, rengøring eller servering.
Fra 1. januar 2025 kan små virksomheder etableret i EU også bruge momsfritagelsesgrænsen i andre EU-lande. Det kræver bl.a., at virksomhedens samlede omsætning i hele EU ikke overstiger 100.000 euro om året, at omsætningen i det enkelte land er under det lands grænse, og at du har givet forhåndsmeddelelse til Skattestyrelsen og fået et særligt identifikationsnummer. Ordningen er mest relevant, hvis du sælger til private i andre EU-lande i mindre omfang. Læs de præcise betingelser på skat.dk, før du tager den i brug.
Vil du hurtigt regne moms til eller fra et beløb, kan du bruge vores momsberegner.